Velkommen til Rotpunkt Køkken Hillerød

 

Vi påstår beskedent, at vi har Danmarks smukkest beliggende køkkenbutik. Fra Slotsgade 69 i Hillerød, kan vi nemlig se direkte over på det smukke Frederiksborg Slot. 

Butikken, som ligger lige ved slotssøen, er indrettet i tre plan med en loftshøjde og et miljø, der minder om et hjem. På den måde har du alletiders mulighed for at opleve køkkenerne, badeværelser og garderober i et naturligt miljø. 

Tilbagemeldingerne fra vores kunder er, at det er dejligt at se noget, man ikke ser alle andre steder. Mange valgmuligheder og god kvalitet. 

Hvis du søger køkkeninspiration og ønsker at se køkkener, som du med garanti ikke har set andre steder, skal du være velkommen i vores butik.

Der er gratis parkering i gården.

 

Åbningstider

Mandag: 10.00 – 17.00
Tirsdag: 10.00 – 17.00
Onsdag: 10.00 – 17.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 17.00
Lørdag: 10.00 – 14.00

Mandag-torsdag kan der også uden for åbningstiden træffes aftale i tidrummet 6-22, hvis det passer bedre med job, børn osv.

 

Kontakt.

Rotpunkt Køkken - Hillerød
Slotsgade 69
3400 Hillerød


Telefon: 34 10 50 50
Mail: hillerod@rotpunkt.dk

Produktet 

Først og fremmest skal du kunne lide det, du ser. Både design, kvalitet og finish skal være i orden. Mange har forskellige låger, men når du åbner lågen, er 95% af alle skabe hvide. Hos Rotpunkt får du 26 forskellige farvemuligheder på dine køkkenskabe. Vi har et bredt sortiment af låger, og hvis vores ekstreme udvalg ikke er nok, kan du få dine låger i din yndlingsfarve. Stilmæssigt kan vi ramme de flestes ønsker, hvad enten det er den minimalistiske skandinaviske stil, den klassiske romantiske stil, det moderne køkken, luksuskøkkenet, køkkener til studie-lejligheden, landkøkkenet til herregården, patriciervillaen, eller alt derimellem. 

Processen

Hos Rotpunkt i Hillerød vil vi gøre, hvad vi kan for, at dit køkkenkøb bliver en god oplevelse. Et køkkenkøb, levering og montage er en hel rejse af beslutninger og forskellige mennesker og firmaers indsats vævet ind i hinanden. Hvis bare en enkelt laver fejl i den kæde påvirker det hele det processen. Derfor har vi brugt meget tid på at definere hvor fejl sker, og hvad vi kan gøre for at undgå dem. Det gør vi blandt andet ved at bruge professionelle opmålere til at måle vores køkkener op. De har udstyr for over 100.000 kr., og de laver ikke andet. Vi tror simpelthen på, at det giver et bedre resultat end at vi kommer ud med en tommestok. En anden fordel er, at opmålingen indlæses direkte i vores 3D tegneprogram. På den måde undgår vi tastefejl. Vi har et internt kvalitetssikringssystem, hvor alle ordrer bliver gennemgået flere gange for at sikre, at alt er, som det skal være. Vi bruger de bedste transportører i branchen, og vi oplever kun yderst sjældent transportskader af vores køkkener. Når det kommer til montage, har vi valgt at samarbejde med de bedste. For os er det naturligt, at de kommer ud og hilser på, inden opgaven går i gang. Når de forlader montagen, har du et flot resultat. Fire til seks uger efter, at dit nye køkken er taget i brug, vil du opleve, at nogle af skufferne har sat sig en smule. Derfor kommer vi selvfølgelig ud og efterjusterer dine skabe og skuffer. 

Personerne

Når du skal købe et køkken, kommer du let til at bruge 15 timer sammen med konsulenten fra butikken. Det er derfor super vigtigt, at kemien er i orden. Hvis ikke du har tillid til, at en sælger kan hjælpe dig godt igennem et køkkenprojekt, er det nok en god idé at lede videre et andet sted. For os er det vigtigt, at der er både kemi og gensidig respekt. Vi kan ikke garantere, at der ikke sker fejl, men vi kan garantere dig, at vi vil gøre, hvad vi kan for at løse udfordringerne i samarbejde med dig. Det kræver ofte lidt fleksibilitet fra alle parter. Vi siger gerne, hvad vi tænker og mener, og vi ser det som vores opgave at udfordre og stimulere jeres beslutningsgrundlag, så I får jeres drømmekøkken. Der er mange beslutninger, der skal træffes – men vi skal nok guide jer igennem processen.

Pengene

Det er svært at komme udenom et af de helt centrale spørgsmål: Hvad koster det?
Vi befinder os i den øverste del af mellemsegmentet. Vi har ikke prisskilte på køkkenerne, for det er så sjældent, at netop det køkken, vi viser, er det, der passer hjemme hos dig. Til gengæld er vi hurtige til at tegne og giver gerne en uforpligtende pris. Når det er sagt, spørger vi altid ind til jeres investeringsramme. Det giver ingen mening, at vi skal gætte os frem til, hvor meget I vil bruge på et nyt køkken. Vores opgave er ikke at stjæle dine penge men at hjælpe dig med at få et lækkert og funktionelt køkken til de penge, du vil bruge på det. I den sidste ende er det jo din afgørelse og dine penge. 

Om butikken i Hillerød.

Besøg vores butik i Hillerød, hvor du ikke bare køber et køkken, men får en sparringspartner, der er med dig gennem hele processen. På den måde sikrer vi, at du bliver 100% tilfreds med dit køkken og får netop de funktioner, der dækker dine behov i hverdagen. 
 

Vi skaber lækre køkkener med detaljer, der gør din hverdag nemmere og skaber optimal glæde i køkkenet. Sammen med dig designer vi dit drømmekøkken.


Et køkken er ikke bare et køkken. Det er ofte familiens samlingspunkt og derfor går vi ikke på kompromis med kvaliteten eller dine behov.

Ole Stids-Jønsby

osj@rotpunkt.dk - tlf. 23 87 23 88

Indehaver

Jeg har en bred erfaring indenfor salg, marketing, strategi og ledelse. Jeg er god til at tænke ”ud af boksen” og finde løsninger, du ikke selv havde tænkt på. Jeg udfordrer gerne vanetænkningen. 

Rie Ørum

rie@rotpunkt.dk - tlf. 26 18 89 66

 

 

Samarbejdspartnere hos Rotpunkt Hillerød

Vi stiller store krav til vores samarbejdspartnere for et godt resultat i dit hjem kræver, at alle de forskellige aktører arbejder sammen som et hold. Alles indsats bidrager nemlig til din helhedsopfattelse af Rotpunkt.  

Derfor samarbejder vi kun med dygtige folk, som vi har tillid til. Det er vigtigt for os, at der er styr på både kvalitet og logistik. 

Vi samarbejder med AEG, som er en del af Electrolux koncernen. En helt særlig ting, du kan opleve eksklusivt hos os, er The Gourmet Range, som er deres absolutte topmodel. Det forhandles kun cirka ti steder i landet, så det er noget helt særligt. 

Miele er også svære at komme uden om. Faktisk ligger de to internationale hovedkontorer kun en halv times kørsel fra hinanden i Westphalen. Med deres slogan IMMER BESSER lever de virkelig op til vores kerneværdier. 

Som noget helt nyt forhandler vi også KitchenAid – du kender dem selvfølgelig fra deres røremaskiner og andet små-elektronik, men hvad du måske ikke vidste er, at de også leverer hvidevarer i høj kvalitet og frækt design. 

Når det gælder emfang er vores primære samarbejdspartnere Gerson (med italienske Falmec) og danske Trepol. De har tilsammen et stærkt program, både når det gælder design og funktionalitet. Det er et område, hvor der sker en stor udvikling på området - så kom ind og hør nærmere.  

Vin er for mange mennesker en passion og hobby. Vi forhandler eksklusive vinreoler fra en lille vestjysk snedkervirksomhed. De er lavet af det smukkeste egetræ og har en overlegen finish. Hvis du er mere til vinkøleskabe, har vi en bred portefølje af muligheder fra bl.a. Miele, AEG og KitchenAid. Kom ind og få en snak – vi kan levere alt fra et 45 cm vinskab til en 45 m2 vinkælder.

Vores bordplader kommer enten direkte fra Rotpunkts fabrikker eller fra Billeschou, Horn Bordplader eller Marmorline. Vi har også adgang til lækre stålbordplader, hvis du søger det industrielle look. 

Indenfor VVS til køkken og bad har vi et fint samarbejde med bl.a. Blanco, Cassøe, Franke. Vi forhandler naturligvis også Quooker, hvor du kan se de fleste modeller og farver. 

Vi forhandler garderobeskabe af høj kvalitet, som fås både med og uden massivtræsskuffer.

Sidst men ikke mindst har vi tilknyttet tre af Sjællands bedste montører. De har alle tre specialiseret sig i at montere køkkener, og deres store erfaring er uvurderlig, når der skal tænkes ud af boksen. At montere et køkken lyder enkelt, men når man først har set de professionelle i aktion, får man en stor forståelse for, hvorfor det kræver en specialiseret snedker.  

 

<