Referencer - Læs om Morgen og Bente rejse med Rotpunkt

Det er det første køkken, vi har købt – og det bliver det sidste

Vi begyndte at arbejde med Rotpunkt pga. den svævende bordplade. Vi blev glade for vores valg fordi vi oplevede en professionalisme, en kompetence og et engagement som langt overgik drengene i køkkenforretningerne i Lyngby. Ole var i stand til at give os følgende geniale løsninger:

– Miele (!) kogepladen med indbygget udsugning, hvilket gjorde udsynet til have/vej frit pga. det manglende emfang.
– NEFF ovnen, hvis låge folder sig ind under ovnen når man åbner. Det er perfekt til den smalle adgang.
– Miele (!) køl/frys med den sorte tavle overflade som vi skriver på. Den sorte overflade passer med resten af køkkenets lodrette overflader.

Den detalje, vi er mest begejstrede for, er det sorte afstandsstykke mellem den tynde keramiske bordplade og lågerne. Det får bordpladen til at svæve, og det var den detalje, der gjorde, at vi gik indenfor i Oles butik.
Det er det første køkken, vi har købt – og det bliver det sidste. Med den kvalitet vil vi være tilfredse resten af livet.

Din køkkendrøm

Med Rotpunkt har du muligheden for at få et helt personligt køkken der er designet helt efter dine køkkendrømme og dine vildeste fantasier.