90 år med tyske kvalitetskøkkener og dansk design

Fra cigarkasseproducent til CO2-neutral køkkenproducent

Historien om Rotpunkt startede for 90 år siden med produktion af cigarkasser. Efterfølgende stod den på legetøjs- og sykasse-produktion, inden Rotpunkt i 1950 udviklede sig til den virksomhed, den er i dag - en state-of-the-art køkkenproducent. Med firmaets tyske rødder har kvaltiet og funktionalitet altid været de vigtigste elementer i enhver proces, produktion og montering, og den røde tråd har Rotpunkt altid fulgt.

Når Rotpunkt i dag designer køkkener, er det altid med fokus kundens ønsker og behov. På den måde sikrer vi køkkener af højeste kvalitet, som udover at være imponerende i sit design og funktionalitet også har de unikke karaktertræk, der passer til den enkelte.

Historisk fokus på bæredygtighed

Rotpunkt Køkkener har siden begyndelsen haft en mission om at opnå en 100 % bæredygtig produktion, og i 2017 blev de afgørende skridt i bestræbelserne på at reducere CO2-udslip taget. Her blev der igangsat en større udskiftning af gamle maskiner, som blev erstattet af nye, mere miljøvenlige modeller. Og de seneste år har Rotpunkt fortsat den bæredygtige og miljøvenlige udvikling. Blandt andet tilbydes alle Rotpunkts medarbejder og ægtefæller el-cykler, og så har en omfattende analyse af Rotpunkts CO2-udledning resulteret i, at al produktion fra januar 2020 blev gjort CO2-neutral.

Ved at fokusere på miljøvenlige og CO2-neutrale materialer har virksomheden opnået fuldstændig omstilling til vedvarende energi i hele virksomheden, og dermed er alle Rotpunkts kunder og samarbejdspartnere med til at tage ansvar og bæredygtige skridt mod et grønnere miljø.
90 år
Rotpunkt aktiviteter
Rotpunkt fylder 90 år
Få en snak med en køkkenekspert
Udfyld felterne og bliv ringet op af en af vores eksperter til en god snak om alle dine køkkendrømme.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Historisk vækst
Siden Rotpunkts etablering i 1930 som producent af cigaræsker, begyndte man I 50’erne at producere køkkener, og op igennem tiden har virksomheden vokset til i dag at være en international køkkenproducent med butikker lokaliseret i hele Europa.

Men tilbage i 1930, da Wilhelm Meyer og Heinrich Rabe grundlagde Rotpunkt, kunne virksomheden gøres op i en enkelt, mindre bygning. Først 30 år senere blev Rotpunkt udvidet med en større produktionshal, og siden da har det kun taget fart. Løbende, med års mellemrum, har Rotpunkt kun vokset sig større og større, og den dag i dag råder de over et produktionsareal på 35.000 kvadratmeter og beskæftiger mere end 300 medarbejdere

I løbet af de sidste 6 år har Rotpunkt Skandinavien ekspanderet med hele 25 butikker i Skandinavien, hvoraf 12 af dem er lokaliseret i Danmark. Med en stræben efter at ekspandere yderligere i Skandinavien, planlægger Rotpunkt at åbne i bl.a. Glostrup i 2021.

Rotpunkt har planer om at fortsætte væksten blandt andet gennem yderligere investeringer i avancerede teknologier og selvfølgelig bæredygtig produktion.

Derudover er der planer om en stor ekspansion i Norge med foreløbig 4 butikker omkring fjorden i Oslo. Over de næste 5 år er det planen at åbne i alt 16 nye butikker.



90 års ledelse
Lige så vel som der altid har været en rød tråd i Rotpunkt, hvor kvalitet og funktionalitet har været de bærende elementer, så har der ligeledes altid været en rød tråd på ledelsesgangene. For Rotpunkt er ikke bare et sted, hvor man kommer og går. Nej, når først man er trådt ind ad døren, så er der stor sandsynlighed for, at man bliver der.

Og det er historien et meget godt bevis på. Rotpunkt blev grundlagt i 1930 af Wilhelm Meyer og Heinrich Rabe med henblik på at fremstille cigarkasser. Spoler vi tiden 90 år frem til 2020, så hedder den ene af Rotpunkts nuværende tre direktører Heinz-Jürgen Meyer – og han er grundlægger Wilhelm Meyers oldebarn. Så det er ikke helt forkert at konkludere, at Rotpunkt bliver i familien.

Det samme billede ser vi, når vi dykker ned i de 90 år, der er gået siden grundlæggelsen og frem til nu. I de første 50 år repræsenterede familien Rabe og Meyer fortsat Rotpunkts ledelse. Først i 2012 præsenteres et nyt navn, da Andreas Wagner gøres til administrerende direktør. Han får i 2019 selskab af endnu et nyt navn i Sven Herden, som ligeledes gøres til administrerende direktør. Sammen med Heinz-Jürgen Meyer er de trekløveret, der 90 år efter Rotpunkts grundlæggelse udgør ledelsen.

Rotpunkt butik
Find vej til et showroom
Besøg et vores mange showrooms fordelt over hele landet og få en oplevelse af vores høje kvalitet. Vi har udstillinger af både køkken og badmiljøer og naturligvis også prøver af alt lige fra greb, låger, bordplader, skuffer og skabe.
Din køkkendrøm

Med Rotpunkt har du muligheden for at få et helt personligt køkken, der er designet helt efter dine drømme, ønsker og behov.