Her kan du blive klogere på de nyeste køkkentrends for 2022. Køkkentrends hænger som regel ved i et godt stykke tid, og der er visse lighedspunkter med de senere år, men der er alligevel nogle nye trends at spotte.
Køkkenet er blevet et særligt sted i hjemmet – et sted som ikke kun handler om at lave mad. Det handler i lige så høj grad om at opfylde en social funktion, både for familien og for gæster. Dermed bliver køkkenet også noget, der afspejler, hvem man er som person.
Nogle af de klare tendenser, hvad angår stil, design og materialer, der er fremherskende i 2022, er slidstærke materialer med mat look, der føles bløde at røre ved og som er nemme at rengøre, såsom Fenix laminat i grøn, rød og blå.
Derudover er en af de helt store køkkentrends for 2022 et minimalistisk look med øget fokus på bæredygtighed og naturen, hvor fokus er på CO2-neutral produktion og langtidsholdbare materialer, lavet af genbrugstræ, som kommer miljøet til gode.