Et funktionelt minikøkken, der også emmer af lækker æstetik, kan du sagtens skabe med smarte og skræddersyede løsninger. Små køkkener på få kvadratmeter kræver det rette valg og den optimale placering af skabe, hyldeplads og spiseplads. Med et minikøkken med begrænset plads, er det vigtigt, at du får udnyttet al pladsen maksimalt, så du undgår spildplads.
Skal der være plads til at udfolde sig med madlavning, bruger du køkkenet som arbejdsplads, eller skal der være plads til gæster? Din brug af rummet stiller krav til indretningen af det lille køkken, så du får tilstrækkelig med opbevaringsplads og bordplads, der imødekommer dine behov i det daglige.