Butikker


Aftal møde


Kjøkkenbutikk Skøyen

Karriere i Rotpunkt

Ønsker du at blive en af os?

Er du en dygtig sælger som søger nye udfordringer, er Rotpunkt måske det rette for dig. Hos Rotpunkt er vi en stor familie og vores formål er at hjælpe kunder med at realisere køkkendrømme – fra start til slut.

Vi vokser og har altid brug for dygtige køkkensælgere i vores butikker. Såfremt vi har ledige stillinger ser du dem herunder og alternativt er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

 

Salgs- og Marketingpraktikanter

Studentermedhjælper til Controlling og Økonomi søges til Rotpunkt Køkken i Aarhus

 

Er du struktureret, talstærk og nysgerrig på økonomi og forretningsforståelse? Ønsker du et studierelevant job, hvor du får ansvar, indsigt i økonomiske processer og praktisk erfaring med controlling?

Definér din rolle med os

Som studentermedhjælper i controllerfunktionen hos Rotpunkt får du en central rolle i den daglige drift og økonomistyring. Du vil modtage grundig oplæring i vores systemer og processer, så du får et solidt fundament for at understøtte de daglige økonomi- og administrationsopgaver. I praksis kommer du til at arbejde med bogføring, afstemninger, datakontrol, budget- og forecastopdateringer samt løbende opgaver inden for administration, herunder oprettelse af nye medarbejdere og forberedelse af mødelokaler og andre praktiske opgaver, der understøtter den daglige drift. Du vil også løse ad hoc-opgaver inden for økonomi og controlling, hvor din indsats gør en reel forskel.

Du bliver en del af en hverdag, hvor præcision, struktur og et skarpt overblik er afgørende, og hvor du får rig mulighed for at bringe dine analytiske evner i spil. For at sikre din udvikling vil du have faste check-ins med din leder, hvor du får sparring, støtte og mulighed for faglig og personlig udvikling. Stillingen indebærer en ugentlig arbejdstid på 5-15 timer.

 

 

 

 

Din profil

Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse inden for økonomi, finans, HA, cand.merc. eller et beslægtet område. Du arbejder grundigt, er nysgerrig af natur og har en naturlig interesse for tal, struktur og systemer. Erfaring med Excel, datahåndtering eller økonomiopgaver er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er struktureret, detaljeorienteret og motiveret for at lære controlling i praksis. Du trives med ansvar og selvstændige opgaver, og du formår at forstå og analysere data på et solidt niveau. Samtidig har du lyst til at være en del af et miljø, hvor samarbejde, sparring og god energi er en central del af hverdagen.

Lokation:

Tilst Skolevej 29
8381 Tilst

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst controller Charlotte Schade på tlf.: +45 22 53 30 90 eller mail: csc@rotpunkt.dk

 

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag!

 

 

 

 

Ledige stillinger

  • +
    Salgs- og indretningskonsulent i Århus

    Har du en lille drøm i maven om at skabe inspirerende køkkener, garderober badeværelser? 🔴

    Hos Rotpunkt får du som Salgs- & Indretningskonsulent mulighed for at omsætte idéer til virkelighed – fra første skitse til færdigt projekt. Du får ansvar for at designe, visualisere og rådgive kunderne, samtidig med at du sikrer æstetiske og funktionelle løsninger i høj kvalitet.

    Vil du være med til at forme fremtidens køkkener og badeværelser?


  • +
    Erhvervskonsulent

    Er det tid til at tage næste skridt i din karriere inden for salg og kunderelationer? 🔴

    Så søger vi lige nu hos Rotpunkt Køkken i Aarhus en ambitiøs og handlekraftig Erhvervskonsulent, der kan drive B2B-salg og sikre kvalitet i hele processen – fra første møde til færdigt projekt.

  • +
    Butikschef/indehaver til Rotpunkt Odense

    Vil du drive din egen Rotpunkt køkkenforretning i Odense?

    Rotpunkt Odense søger en Medejer (i kompagniskab med Rotpunkt Danmark) til at videreføre butikken i Odense og eksekvere det store salgspotentiale der er. Du bliver en del af en stærk og solid kæde. Har du evnerne og ambitionerne, har du alle forudsætningerne for at skabe en velkørende og højtindtjenende forretning.

    Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte os på kontakt@rotpunkt.dk

  • +
    Montageleder

    Rotpunkt Køkken i Tilst søger en dygtig montageleder.

    Er du struktureret, kvalitetsbevidst og klar til at lede vores montører? Så kan du blive den nøgleperson, der sikrer, at vores kunders køkkendrømme bliver til virkelighed.

Uopfordret

 

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere og du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

 

 

 

Eventuelle ansøgninger sendes enten til den enkelte butik eller via linket her: