Rotpunkt tilbehør
Stort og småt Walk-In

Stort og småt til walk-in

Lad dig inspirere til at opfylde drømmen om en walk-in garderobe. Uanset om du har lidt eller meget plads, kan du sagtens drømme stort. Også selv om du bor småt.

Selv om soveværelset måske er lille, så har mange et hjørne i soveværelset, hvor der står en kommode eller måske et traditionelt garderobeskab, som optager plads ud i rummet.

Et sådant hjørne kan udnyttes til at skabe en rummelig og lækker walk-in garderobe. For at få endnu mere lys og en fornemmelse af rummelighed i et lille rum kan du vælge glasdøre med sprosser til din walk-in garderobe. Udover at give et luftigt og transparent look, så udnytter du pladsen bedre med skydedøre.

Udnyt pladsen optimalt – især når pladsen er trang

Har du mest tøj på bøjler eller bruger du mest hylder til dit tøj? Tænk på det, når du indretter dit garderobeskab. De fleste bluser, jakker, kjoler og skjorter hænger fint på bøjlestænger i et skab, der er 68 cm dybt. Har du ikke så meget plads, kan du med fordel vælge en reduceret skabsdybde og placerer en bøjlestang på tværs i skabet, så hænger tøjet stadig flot og er lige til at bruge.

Er du mere typen som lægger dit tøj på hylder? Så er en god tommelfingerregel at indrette dit skab med hylder som er 368 mm til en sammenfoldet bluse eller et par bukser. Vil du gerne placere to bluser eller to par bukser ved siden af hinanden på samme hylde, anbefaler vi dig at vælge en hylde på 768 mm i bredden. Så er der god plads til tøjet, og du kan have tøjet liggende uden, at det bliver krøllet.

Et rum i rummet – sådan virker en walk-in garderobe, når skydedørene står åbne.

Alting er på rette plads i en velindrettet garderobe, og du kan fint lade skydedørene stå åbne og nyde synet. Selv om du har god plads til en stor walk-in garderobe, så er det en god idé at tænker over dine behov, når du indretter din walk-in garderobe.

Hvor skal dine kjoler hænge? Må de hænge sammen med mandens skjorter? Eller ønsker du, at I har hver jeres sektion? Har du brug for et udtræk til at hænge nystrøgne skjorter på? Eller skohylder, der kan trækkes ud?

Vidste du, at en walk-in garderobe giver dig ca. 30 pct. mere plads end traditionelle garderobeskabe? Her kan du fx udnytte hjørnerne til at hænge dine nystrøgede skjorter, eller du kan placere vores smarte hjørnehylder, hvor der er masser af plads til tøjet.

 

Udnyt pladsen helt til loftet i walk-in garderoben

Udnyt pladsen helt oppe ved loftet til opbevaring af fx dine kufferter, vinterdynen, kassen med juletræspynt eller andre ting, som du ikke bruger så ofte.

Har du brug for ekstra meget bøjleplads, kan du placere en bøjle allerøverst i din walk-in. En smart nedsvingsbøjlestang gør det nemt at få fat i tøjet, som er placeret på bøjlen.